Det var en dejlig dag at tage til fåredag på, det var ikke for varm og heller ikke for koldt.
Der blev vist en demo i hvordan en Border collie arbejder med at få fårene samlet, det så rigtig godt ud og blev lidt overrasket over hvor dygtig denne hund var til sit arbejde.
Jeg var meget intresseret i at få vist hvordan man kan klipper sine får så de ser pæne ud bagefter, for jeg har ikke været så heldig at kunne klippe mine får uden de lignede en underlig skabning. Da Fårklipperen gik igang med at klippe og forklare slugte jeg alt hvad jeg kunne, det så rigtigt nem ud, og langt fra den tid jeg har brugt på at klippe mine egne får, det tog ham vel en 3-4 min. hvor det har taget mig en time pr. får.
Der var stande med masser af lækker uld, fik også købt lidt med hjem.
Birgit Rafn havde 2 Lamaer med og hvor er de nogle flotte og bløde dyr.
Jeg var jo også nød til at få 700g lama uld med hjem, det glæder jeg mig til at spinde af men det skal lige renses for dæk hår først.